Definition: "Dokumentation er, når den pædagogiske (kendte) voksen i samvær eller nærvær med barnet/børnene udvælger et udsnit fra den pædagogiske praksis, som skal dokumenteres for omverdenen".

Ovenstående er min definition af hvad, dokumentation er.

- Det skal være en - for barnet - kendt, pædagogisk voksen, der udfører dokumentationen, da denne må formodes et kende til barnets grænser, udvikling, personlighed m.m.

- Dokumentationsprocessen skal helst ske i samvær eller nærvær med barnet således, at dokumentationsprocessen bliver en aktivitet indeholdende læring, erkendelse, refleksion m.m. Dokumentationsaktiviteten er ligeså vigtig som den aktivitet eller læringsproces, der dokumenteres.

- Dokumentation er et udsnit fra praksis, som barnet/børnene bør kunne relatere sig til, skabe erindring omkring og genkende. Dokumentation er en synliggørelse af processen bag produktet. Dokumentation er et udsnit af praksis og ikke et billede på hele virkeligheden.

- Omveredenen skal indkredses således, at man beslutter om, dokumentationen skal præsenteres for det eksterne eller det interne rum (målgruppe). Der er stor forskel på at dokumentere til børn, forældre, ledelse, konsulenter, forvaltning m.m.

Dokumentation er at blive klogere på børnenes udvikling, egen pædagogiske praksis samt den faglige intention.

Nu har alle daginstitutioner modtaget meddelelse om hvilken køkken-kategori-placering, de er kommet i. Nogle er godkendt til selv at lave mad, mens andre er nødt til at få det udefra.

Den gode intention er, at alle børn skal have et sundt frokostmåltid serveret hver dag i deres daginstitution mod en forhøjet forældrebetaling.

Imidlertid er virkeligheden en anden, for ressourcerne og økonomien følger ikke med, og det vil - særligt for de små institutioner - blive endnu en (pædagogisk) opgave at forestå madordningen i hverdagen.

Jeg tænker på om, forældrene mon har indsigt i de konsekvenser, madordningen vil have på hele hverdagen i deres barns institution:

- at, økonomien ikke følger med, og institutionen swlv skal finde penge på budgettet

- at, der skal spares på aktiviteter, beskæftigelse m.m., for, at madordningen kan realiseres

- at, der ikke følger personaleressorcer med

Jeg savner debat omkring ordningen og mere oplysning i medierne!!

Indtil videre er dokumentationen lokal-bestemt, hvilket betyder, at man på sin (lokale) daginstitution i særlig høj grad selv kan bestemme hvilke metoder og hvilken pædagogisk praksis, man har omkring den daglige dokumentation af det pædagogiske arbejde. Loven giver ikke konkrete anvisninger på hvad, man SKAL gøre, men hvad man KAN gøre, og heri ligger jo en stor, afgørende forskel.

Imidlertid tænker jeg hvornår - og om - der kommer beslutninger ovenfra (fra politisk side) omkring indførelse af diverse skabeloner udi den dokumenterende praksis i daginstitutionen. Mange kommuner har allerede en snert af skabeloner indført ift dokumentationsdelen, så det er ikke helt ubekendt i den pædagogiske verden.

 Der er skemaer og skabeloner for dokumentation af det enkelte barn, fotodokumentation og praksisfortællinger m.m.

Mit håb er, at vi som pædagogisk personale kan fortsætte med selv at sætte dagsordenen ift hvordan, vi vil tilrettelægge og konkret udføre vores dokumentation med-af-for børnene i vores daginstitutioner.

Som bekendt er det nu vedtaget ved lov, at alle børnehaver skal have en obligatorisk madordning der, som udgangspunkt, serverer varm mad til børnene. Dette skal ske fra d. 1. januar 2009.

I den forbindelse tænker jeg på om, politikerne har gjort sig (kloge) overvejelser i forhold til hvilken betydning og konsekvens, dette kan få for børnehavernes allerede eksisterende teoretiske og praktiske pædagogik hvori både læreplaner og dokumentation indgår?

I min daginstitution - Børnehaven Engle - har vi til huse i en to-en-halv-værelses lejlighed uden produktionskøkken. Vi har ingen legeplads. Derfor er vores pædagogiske fundament bygget op på mange - og lange - ture/aktiviteter ude af huset samt en til daglig fleksibel og smidig struktur, der betyder, at vi benytter de lokale legepladser og tilbud for aktiviteter i nær- og lokalmiljøet.

Jeg kan derfor have vanskeligt ved at se hvordan, vi skal implementere obligatorisk madordning i både de fysiske og pædagogiske rammer, der arbejdes indenfor.

Spørgsmålene omkring at fastholde den gode pædagogik, vi allerede har i forhold til praksis udfra vores læreplaner er mange. Udfordringen med at implementere den obligatoriske madordning ind i vores hverdag bliver utvivlsom stor.

I Bekendtgørelsen omhandlende de seks læreplanstemaer, opdeles temaerne som bekendt i hele seks områder:

- 1: Barnets alsidige personlighedsudvikling

- 2: Sociale kompetencer

- 3: Sprog

- 4: Krop og bevægelse

- 5: Naturen og naturfænomener

- 6: Kulturelle udtryksformer og værdier

Mange gange, når jeg har arbejdet med temaerne i en pædagogisk praksis, dokumenteret denne og derpå koblet evalueringsdelen på, så har det undret mig, at man har valgt at kalde de to første temaer for "temaer".

Jeg mener, at de er basis og hele fundamentet for at arbejde med de øvrige fire temaer.

At arbejde med barnets alsidige personlighedsudvikling (det individuelle) samt Sociale Kompetencer (det sociale, kollektive), mener jeg, er udgangspunktet for at koble øvrige aktiviteter jvfr. de fire andre temaer på.

Igennem et stykke tid har jeg arbejdet med at give hver af de seks læreplanstemaer en farve således, at hver gang, jeg udarbejder en dokumentation med børnene i min daginstitution Børnehaven Engle, så farvemarkerer jeg denne udfra hvilken eller hvilke læreplanstemaer, der er blvet arbejdet med i den pædagogiske praksis - og nu også synliggøres via dokumentationen. På denne måde systematiseres dokumentationen og bliver let genkendelig for både børn, forældre - og pædagoger.

Ligeledes kan man også blive i stand til at "måle" på sin dokumentation af praksis til brug for evalueringsdelen.

 Til foråret kommer der en udgivelse om farvekoderne på DAFOLO Forlag.

Man kan også læse lidt om det i Kopimappen "At arbejde med engle.........." (DAFOLO Forlag)

I computerprogrammet INFOBA er de enkelte læreplanstemaer, man dokumenterer via programmet, markeret udfra farvekoder. Der er også en brødtekst udfra hver farvekode (læs: læreplanstema).

Jeg vil senere via min blog komme med flere ideer og præsentation af metoder omhandlende farvekodesystemet - herunder hvordan evalueringsdelen inddrages.

Som udgangspunkt bør pædagogisk dokumentation foregå som en del af det konkrete børnearbejde således, at dokumentationen rent faktisk bliver en lige så integreret del af det pædagogiske arbejde og mindst lige så vigtig som den aktivitet, man ønsker at dokumentere.

Dette forudsætter, at dokumentationsdelen helst bliver en aktivitet med-af-for børn.

Min erfaring er, at man kan lave dokumentation med børnene som omdrejningspunkt helt ned til 2-års alderen.

Vilkårene skal være til stede for at kunne inddrage børnene i den konkrete dokumentation og her kan en "startpakke" bestå af:

- Digitalkamera

- En tre-i-enèr (pc 1600) kopi-printer-scanner

-Alternativt kan man også have en bærbar  computer - inde på stuen - hvor digitalbillederne lægges ind (gerne i INFOBA) og udfra dette kan man - sammen med børnene - så kategorisere og udvælge billeder, som printes ud og bliver til konkret og synlig dokumentation.

Bruger man INFOBA, så kan man arbejde direkte med de seks læreplanstemaer, der er beskrevet i brødtekster samt farvekategoriseret.

For yderligere uddybning kan henvises til udgivelserne hos DAFOLO Forlag:

- At arbejde med engle

-Dokumentation

-Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen

Flere udgivelser omhandlende emnet er på vej i foråret 2009.

Så er bloggen åbnet!
Velkommen til INFOBAs blog. 
Her vil du kunne finde inspiration til at dokumentere i din daginstitution.